
Min historie
Jeg opdrætter hunde med hjertet. Derfor investerer jeg meget tid og mange kræfter i det, når jeg har et kuld hvalpe. Mine hunde bor sammen med mig og min mand inde i huset - og det gør et kuld hvalpe også. Derfor er det kun lejlighedsvis, at jeg har hvalpe - her på hjemmesiden kan du se, hvornår jeg planlægger at skulle have kuld igen.
Mit liv med hunde: Fra barndommens vogn-kørsel til trøffeljagt
Min rejse med hunde startede, da jeg var omkring 10 år gammel. Vi fik to store hanhunde i familien, Buller og Panda. Især Panda og jeg blev tætte; jeg trænede ham til alt, og jeg husker tydeligt, hvordan jeg spændte ham for min vogn og kørte afsted på eventyr.
I 1986 fik jeg endelig muligheden for at få min første egen hund, og jeg havde besluttet, at det skulle være en Flatcoated Retriever. Da jeg konstaterede, at racen manglede nyt blod herhjemme, tog jeg til England og hentede hanhunden Sammy. Han var så god, at jeg hentede endnu en hund med hjem til Danmark. Det blev startskuddet til min store interesse for avl og udstilling. Med mine Flatcoatede opnåede jeg både at blive Verdensvinder og at nå rigtig langt på markprøver.
På et tidspunkt syntes min ældste søn, Philip, at vi også skulle have en mindre hund, og sådan kom den første Kooikerhondje til. Dengang var der kun meget få i Danmark, så jeg tog til Holland og hentede nyt blod til Danmark. I dag har jeg stadig en Kooiker efter den første, jeg hentede, og det er Philou.
Da de sidste af mine Flatcoatede ikke var her mere, blev jeg nysgerrig på racen Stabyhoun. Her var der ikke brug for nyt blod, da dygtige avlere allerede havde tilført racen det fra udlandet. Efter at have været skrevet op i længere tid og flere kuld, blev det endelig min tur til at få lov til at eje en sådan smuk, klog, stædig, godmodig, venlig, kærlig og sjov hund. Med hjælp fra min avler var jeg den fjerde, der opnåede at få en Dansk Juniorchampion i Danmark.
Jeg har altid gået meget til træning med mine hunde, og noget jeg aldrig har prøvet at træne en hund op til før, er trøffeljagt. Jeg skal til den første bootcamp til efteråret, hvilket jeg glæder mig utrolig meget til, for hvis der er noget der er sikkert, så er det, at stabyen har en fantastisk næse. Tænk hvis man med hårdt arbejde og mange træningstimer om nogle år har en trøffel hund og en hund som kan finde kantareller 😂
Hele mit liv har jeg interesseret mig for opdræt, udstilling og træning af hunde. Lige nu har jeg to Stabyhouns, en Flatcoated Retriever og en Kooikerhondje – og min mand siger: "Ikke flere hunde nu, tak!"


Her kan du læse om, hvornår jeg håber på at få mit næste hvalpekuld. Hvis du er interesseret i en hvalp, så send gerne en mail til mig. Jeg ønsker en god "snak" med dig, før jeg sender en af mine hvalpe hjem til dig.

Sennendoa´s Miss Philomina De Kooi
Kaldenavn Philo, født 23.3.2021

Røgilds Visti Hiske Aeldert
Kaldenavn: Vilja, hun er dansk junior champion 🙏🏻

Sally
Min dejlige Flatcoated Retriever

Ea - kaldet Tea
Mit eget opdræt 😊
Hvis du gerne vil vide mere om racerne, så kan disse bøger måske interessere dig:
Hvalpeplaner
Jeg har planer om et kuld stabyhounhvalpe i 2026
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du er interesseret i en hvalp - send gerne en mail, hvori du fortæller lidt om dig selv. Du er velkommen til at komme på besøg, hvis du er interesseret i at hilse på mine hunde og høre mere om racerne. Mail: monicasalomon@live.dk
VALG AF AVLSHUNDE OG VALG AF HVALP
Jeg bruger sunde hunde i mit opdræt og går også op i, at de har et godt sind.
Hvalpene sælges med stambog fra Dansk Kennel Klub.
Ud fra en overbevisning om, at adfærd og sind er vigtigere end farver og udseende - så er det mig, der vælger hvilken hvalp i kuldet, der kan blive din. Du kan vælge imellem hanhund eller tæve og selvfølgelig komme med ønsker og fortælle, hvad du skal bruge hunden til.
Kooikerhondje hvalpe medio juli 2025
Philou har fået hvalpe. To små fine tæver. Info følger.
Faren er Rantafejs Zaniel Av Loville - kaldet Marco.
Det kan kun blive dejlige efter disse to skønne forældre, som også begge har et dejligt sind.
Kooikerhondje hvalpe 4. oktober 2024
Philo har fået et kuld hvalpe - 3 dejlige hanhunde.
Faren er Rantafejs Zaniel Av Loville - kaldet Marco.
Det kan kun blive dejlige efter disse to skønne forældre, som også begge har et dejligt sind.
Vores H-kuld
Evig/Baike's Exxoner har d. 12.5.2024 født vi 6 hvalpe.
Røgild's Vardy Hiske Aeldert, kaldet Amigo, er far.
Tre drenge og tre piger.
I dette kuld er der både sort/hvid og brun/hvid.
Her kan du se nogle fotos af mor, far og hvalpene.
Følg også med i min Facebook-gruppe.
Vores G-kuld
Vilja / Røgild's Visti Hiske Aeldert fik d. 10.11.2023 fået et kuld hvalpe med 3 tæver og 3 hanhunde.
Wonder-hunters Aslak den Algode er far..
Alle hvalpe har fået nye familier..
Her kan du se nogle fotos af mor, far - og senere hvalpene.
Følg også med i min Facebook-gruppe.
Vores F-kuld
Evig/Baike's Exxoner har d. 12.5. født vi 6 hvalpe.
Tre drenge og tre piger.
En lille svagelig tæve, klarede det desværre ikke.
Stabyhunters Asko von Dauwe kaldet Chico, er far til hvalpene.
Chico bliver brugt på praktisk jagt og er en fantastisk flot og dejlig hanhund.
Her kan du se nogle fotos af mor, far og hvalpene.
Følg også med i min Facebook-gruppe.
Vores E-kuld
Røgilds Visti Hiske Aeldert, kaldet Vilja, har født et dejligt kuld
d. 9.10.2022.
Stabyhunters Asko von Dauwe kaldet Chico, er far til hvalpene.
Chico bliver brugt på praktisk jagt og er en fantastisk flot og dejlig hanhund.
Alle hvalpene har fået nye familier.
Vilja har klaret sig godt til udstillinger og er en aktiv hund i hverdagen, med træning, gåture og hun løber med på cykelture. Dog ikke her, da maven blev stor og rund.
Her kan du se nogle fotos af Chico og Vilja og hvalpene.
Tidligere kuld
Her kan du se lidt billeder af hunde fra mine tidligere kuld.
For 13 år siden havde jeg mit A-kuld.
Herefter mit B-kuld og mit C-kuld.
I 2014 havde jeg mit D-kuld.
Fra 2014 har jeg prøvet adskillige gange - men af forskellige årsager er det ikke lykkedes af få hvalpe før nu i 2022.